Svigt er sku en underlig størrelse og især når det er fra en man ville gå i døden for, min bedste veninde som jeg nærmest har givet mit liv til var meget spydig og nærmest modbydelig over Facebook igår, det var så slemt at jeg måtte kontakte min mor fordi jeg kunne ikke præstere selv at få det lukket så venskabet ikke ville ryge, det sidste der er blevet skrevet er fra min side af at jeg skrev " jeg er ked jeg har gjort dig sur, det var ikke min intention" til trods for jeg blev kaldt både det ene og det andet og blev beskyldt for en masse, sank jeg ikke ned på det niveau, da jeg ikke ønskede vores venskab skulle gå i stykker over noget så plat; som jeg ikke havde skrevet en roman om mine personlige sager offentligt til hendes veninde om hvorfor jeg ikke kunne deltage til hendes fødselsdag som er i Silkeborg, så skrev bare lige kort for at vise jeg var glad for invitationen. Det er så plat fra hendes side at blive sur over sådan noget.
Så har ikke sovet i nat og har kanon ondt i maven og er død ulykkelig over dette og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, men har på fornemmelsen at hun brænder mig af fredag. Min kæreste siger at det nok er fordi hun har svært ved at unde mig min lykke omkringdet at jeg skal være mor, da hun ønsker det selv så meget med familie, men den rigtige ikke er dukket op eller også er hun bange for jeg glemmer hende. Jeg undte hende Kasper den gang, selvom jeg blev kylet ud til højre, da hun fandt ham og hun skulle have ham med over alt. Det viste sig dog at han var en led satan. Men jeg vil stadig ønske hende alt det bedste, selvom det nok ikke bliver det samme igen for mit barn vil altid være min nummer 1 og så længe den er i maven skal jeg først og fremmest have ro over tingene og jeg har ikke lyst til at tage i byen og feste, mens jeg er gravid så længere er den ikke, slut prut.
At venskabet nok ryger en tur har intet at gøre med at jeg vil glemme hende eller holde mindre af hende, men mere fordi at hun kan uden tøven svigte mig og være lige glad efterfølgende, resultatet havde været det samme om jeg var gravid eller ej , for kan hun kun se sig selv som bedre end mig og ikke engang unde mig en undskyldning, men faktisk brænder mig direkte af uden noget som helst så er det jo ikke et sandt venskab . Ønsker hende dog alt i verden det bedste i livet også selvom hun ikke længere er i mit.
