- Detaljer
- Skrevet af: Isabella Jaconelli
Noget grimt i min krop
Nu sidder jeg og skal have min operation tirsdag, og jeg vil sige jeg har været mere eller mindre dårlig siden jeg fik den besked fra lægen at jeg havde denne "knude" af en slags nede i livmoderen der kunne udvikle sig til noget rigtig grimt, og selvom jeg fik vaccinen ville denne "onde celle" altid være der og kunne udvikle sig.
Nu hvor jeg har muligheden for at udtrykke mig uden andre har en mening i hvordan jeg har det og hvordan jeg skal have det, vil jeg sige at jeg er ikke bange for min fremtid omkring det - alle skal jo herfra på et tidspunkt. det er nu mere indgrebet da jeg får stress af at tænke på det og at sådan noget kan fylde så meget i min hverdag, som sidder i min krop.
Det rør mig også dybt at jeg allerede vidste der var noget galt da jeg var omkring de 21 men at lægerne konstant sagde der var ikke noget og de kunne ikke se der var nogen grund til at tjekke det før ejg var de 23 som man nomalt gør og fordi man valgte at vente skal jeg nu skæres i ..
Mange tak til "lægerne i centrum" for at de mente der ikke var nogen grund til at tjekke med det samme, fordi det er jo "meget sjovere" at skal have smidt en lort i hovedet helt alene mange tak ( dette er en meget ironisk sætning, da jeg er dybt skuffet over min behandling )
Så i min fremtid skal jeg have skiftet læge og det viser sig også at min krop slet ikke kan tåle p - piller og dem har min læge jo glædeligt givet mig altid..
Så i mit hoved kører det rundt med mange ting omkring hvad en læge endelig har tilbudt mig og hvem det endelig går ud over - MIG.
Men hvem kan man stole på hvis man ikke kan stole på en læge?
Men heldigvis nåede det ikke at udvikle sig til den ondartetede ---- Kræft... endnu,
da jeg nåede at blive 23 inden og de skal tjekke når man er blevet 23 og den dag i dag er gynækologerne blevet så dygtige at de vil kunne holde disse celler nede og der er meget meget få der har fået den alvorligeste af slagsen .
Så jeg kan med glæde sige:
Jeg er ikke død endnu 
