At være sagsbehandler i Danmark
Engang var det et ønske om at hjælpe mennesker, der udgjorde beslutningen om at blive sagsbehandler. Troen på at kunne gøre en forskel. Idag er det ganske anderledes. Besparelser i kommunerne tvinger de ansatte i at "gøre overgreb" på mennesker der allerede ligger ned. I nogen kommuner, er der direkte ansættelser af sagsbehandlere, med det ene formål; at sørge for at kommunen sparer penge. Sagsbehandleren vender alting på hovedet, så det ender med at "borgeren" står uden indtægt. Syge som bliver sat på kontanthjælp, hvis de vel og mærke ikke er gift. For så er der ingen kontanthjælp at få. Disse "Head-hunter" sagsbehandlere modtager rigtige mange klager over deres borgerbehandling. Og når klagerne bliver for mange, bliver vedkommende overført til anden funktion eller anden kommune. Men dette er ikke det værste; der findes stadig sagsbehandlere som tror på de kan gøre en forskel for deres borgere. Disse gør alt for behandle borgerne ordentlig. Sørge for at borgeren får den rette vejledning. Men disse sagsbehandlere sidder i "klemme" mellem "deres tro" og økonomiske besparelser. Har desværre oplevet (for mange gange) at enten bliver denne sagsbehandler ret hurtigt opsagt, eller bliver langtidssygemeldt.
Men de værste er ignoranterne. Der bliver skrevet direkte uden omsvøb i et brev om fakta (som reelt koster kommunen penge) og besvarelsen fra denne ignorante sagsbehandler er taget ud fra at denne skrivelse aldrig nogensinde er blevet afgivet. Sjovt nok, er skrivelsen vedhæftet i sagsbehandlerens besvarelse. Dette handler reelt om, at sagsbehandleren har handlet ud fra "head-hunter" princippet, men tabte sagen i en anke. Og forsøger stadig at vinde den sag på alle respektløse måder.
Desværre er jeg bundet af tavshedspligten og kan derfor ikke uddybe den enkelte sag med de konkrete fakta.
Måske kunne en gennemgang af kommunernes sagshandleres funktionstid i de enkelte områder (ca 6 mdr. igennemsnit), give et retvisende billede af dette. Efter min overbevisning, findes begrebet sagsbehandlere ikke længere i kommunerne, men er overtaget af skadebehandlere.
Ja livet har aldrig været for de knækkede. Men at sparke til mennesker som ligger ned, det er meget uværdigt. Måske derfor mange af disse "skadebehandlere" ikke længere har spejle i deres hjem. Måske de ville få øje på noget de ikke kan lide!
Livet går jo videre og de "fleste" i Danmark, har jo deres eget liv, deres gode job og de skønne omgivelser. Men nogen gange, bør man stoppe op og lige tænke, kan det virkelig være rigtigt, at vi i det danske fællesskab behandler mennsker så dårligt?
Svaret er desværre JA
