Er jo både skræmmende og vemodigt at skulle "forlade reden". Men samtidigt også noget som giver "sommerfugle i maven".
At skulle flytte er en stor beslutning. Specielt at have boet samme sted gennem flere år. Værst må være det for "ældre" og skal forlade sin bopæl gennem et helt liv for at skulle leve sin sidste tid på plejehjem.
At skulle flytte på grund af egen beslutning, bør kun være glædeligt. Men alligevel føles det som om "noget" ikke flytter med.
