At få sat et punktum.................

Det var med sommerfugle i maven, jeg tog på Rådhuset igår den 12 februar 2013. Igennem de sidste 2 år, havde jeg undersøgt og gravet rundt i kirkebøger og folketællinger. Min bonusfar kunne i en alder på over 70 år, få fastsat sine rødder. Jeg havde så i forbindelse med, han havde fået kopi af hele sin adoptionssag sidste år, arbejdet videre, for at hitte rundt i hvad der var sket med de 2 søskende, som hans bio mor også havde født.

Den unge kommunal ansatte oppe i det lokale folkeregister havde uden problemer fundet mine adspurgte adresseforespørgsler. Det første udtræk hun viste mig, var lidt nedslående. Det første barn, var allerede afgået ved døden i 1975. Øv tænkte jeg og var forberedt på endnu en oplysning om en død søster.

Med en "mave der næsten vendte sig", fik jeg oplysningen, at storesøsteren levede i bedste velgående over på Sjælland. Jeg blev næsten "høj" af glæde. Bilturen retur føltes uendelig lang (7 km), for hjem og ringe til min "far", det skulle jeg så hurtigt så muligt.

Jeg havde i forbindelse med adresseforespørgslen også fået oplyst hvilken adresse søsteren boede på. Jeg ringede til Køge. Min mor tog telefonen og jeg bad hende om at få "min far" i tale. Jeg forberedte ham på den kedelige meddelelse først. Han tog det roligt. Vi havde jo også talt det igennem flere gange, at begge søskende kunne være døde.

Den næste oplysning bragte mange følelser frem. Tror lige da budskabet blev leveret, var det svært at håndtere. Virkede sikkert ubegribeligt. Men glæden var alligevel stor. Jeg bad ham om snarest selv at tage kontakt. Få timer senere havde han lige fra hjertet, få nedskrevet budskabet til søsteren. Brevet blev afsendt i dag. Her vil man ønske man kunne være fluen på væggen, når hun åbner dette brev.

Efterfølgende gjorde jeg som altid gør. Åbne min pc og klik på browseren og google mig frem. Til en herlig overraskelse, var der informationer om søsteren på nettet. Og tilmed et billede af hende. Hvor var det sjovt at se. De 2 søskende ligner hinanden rigtig meget. Så den lille bitte tvivl om det nu var den rigtige jeg havde fundet forsvandt. Den der næse der - er der kun 2 der har. Min "far" og hans søster

Når man læser teksten om søsteren, har hun gennem sit liv været præget af en udelængsel. En længsel som har præget lillebror gennem hele hans liv. Og begge søskende har også udlevet denne udelængsel. Ved at granske lidt i historien, ses det jo tydeligt at denne længsel stammer fra deres bio-mor.

Intet er sporløst længere. Et punktum kan sættes. Nu venter vi bare spændt om der kommer en response fra storesøsteren.

Helt igennem en skøn dag, som vil blive husket længe